wellnes-1500x1000

For nylig bestilte jeg et ophold på Hotel Vejlefjord. Jeg var der i to døgn og det var det mest fantastiske sted for mig lige i de dage.
Hvad koster det?

Flere har spurgt mig, om det var dyrt og når jeg nævner prisen, er der en del der siger, at det synes de godt nok er dyrt, og de efterfølgende kommentarer er f.eks._

  • Det kan du få en afbudsrejse for
  • Så vil jeg hellere bruge pengene på nyt tøj, nye sko etc
  • Det ville jeg aldrig bruge mine penge på

Ja, det er fuldstændig rigtigt – de penge jeg brugte på at give mig selv det, som jeg havde allermest brug for, kunne bruges på utrolig mange andre måder. For mig var det ophold det, jeg ville bruge min penge på – det, som jeg havde brug for, og som nærede mig.

Det ville en chartertur til Mallorca ikke gøre, nyt tøj ville heller ikke gøre det og måske har jeg også på et tidspunkt sagt, at jeg aldrig ville bruge så mange penge på et ophold på Hotel Vejlefjord.
Kend dine værdier og brug dine penge så de matcher dem.

Der er to pointer i min oplevelse, som jeg gerne vil dele med dig.

1:

Vi bruger vores penge på det som giver værdi til os – det er individuelt og det er ikke det samme hele livet, det afhænger dels af vores værdier, dels af den livssituation vi står i, når vi sætter vores penge i cirkulation. For nogen er det værdifuldt, at tage på rejser til Syden, for andre er det værdifuldt, at køre rundt i en dyr bil, bo i et dyrt hus eller købe masser af tøj. For andre er det værdifuldt at have et hus, hvor de har betalt deres gæld, at have penge på kontoen – også til pensionen.
Ingen skal fordømme dine værdier

Der er ingen der kan dømme, den måde du vælger at prioritere dine penge på. Det er dit valg og dine valg er lige så gode som andres – det handler om hvad der er vigtigt for dig.

2:

Hvis du føler at du får den samme energi tilbage, som du betaler for det, er der intet der er dyrt – fordi så har du følelsen af at have den samme mængde energi. Det, du får for dine penge, er det du giver for at få det. Energiudvekslingen er identisk.

Problemet er hvis du besøger din netbank og ser at der er forsvundet et beløb fra din konto og du glemmer at det du har fået for det beløb, er et andet sted – et wellness ophold, at du kan bo der, hvor du bor, den fine bil i garagen eller det nye tøj i skabet.

Brug dine penge, så du modtager den samme værdi, som du giver, så vil du ikke føle, at noget er for dyrt for dig.

Del gerne dette blogindlæg med dit netværk. Tak.