Dine pengevaner er gammelt software!

Året er skudt i gang og foran os ligger 2016 som et uberørt landområde, der skal indtages. Det nemmeste i verden, er at indtage 2016 på samme måde, som du indtog 2015, 2014, 2013 og alle de forrige år.

Pengevaner skal ændres i din underbevidsthed – ikke i banken

Når du sidder om et lille års tid og vurderer hvordan blev 2016 egentlig, ja så ser du, at det blev som alle de andre år, med de samme resultater.

Er det også sådan med dit forhold til penge og til din økonomi?

De fleste af os tager bevidstløse økonomiske valg, baseret på forældede overbevisninger, som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden, og alligevel undrer vi os gang på gang over, hvorfor livet ikke former sig, som de ønsker vi har for det nye år.

Din underbevidsthed er programmeret i din barndom, og måske så du allerede dengang, hvordan dine nærmeste levede fra lønudbetaling til lønundbetaling, og i værste fald overhovedet ikke talte om penge og økonomi.

Det er de oplevelser, der er med til at danne dine pengehistorier og er med til at skabe den økonomi og det forhold til penge, som du har i dag.

Hvordan er dit forhold til penge og økonomi i dag?

Det samme som sidste år, forrige år og som for 5, 10, 15 år siden?

Din underbevidsthed er programmeret med gammelt software, dine handlinger kører på autopilot.

Mon det ikke er ved at være tid til at ændre dine pengevaner og få mere ud af de penge, som du arbejder så hårdt for?

By |2017-03-31T10:55:02+00:00marts 31st, 2017|Uncategorized|0 Kommentarer

About the Author:

Læg en kommentar