COLOURBOX15366470-1500x1000

Få overblik over økonomien inden det er for sent.

Få styr på privatøkonomien i tide og undgå at din partner får økonomiske bekymringer midt i sorgen over at have mistet dig.

Efter et langt og lykkeligt ægteskab blev Grete alene. Hendes mand faldt pludselig om og døde uden varsel.

Det var Gretes mand, der gennem hele deres fælles liv havde styr på det med pengene – ikke fordi Grete ikke tjente sine egne penge, men mere fordi hun slet ikke interesserede sig for penge, tal og økonomi.

Det gjorde Gretes mand til gengæld. Han nød at have styr på tingene, lægge lån om, ordne betalinger og tjekke kontoudskrifter m.v., følge udviklingen på pensionsordningerne m.v.
Privatøkonomien kørte bare

Det var en stiltiende aftale mellem Grete og hendes mand, at Grete tog sig de ting, der optog hende, og hendes mand passede økonomien – uden at hun blandede sig i det. Grete opdagede faktisk aldrig, hvornår hendes mand ordnede økonomien.

Nu er Gretes mand død, og Grete ved intet om sin økonomiske situation.
Er der råd til noget mindre?

Umiddelbart har Grete ikke lyst til at blive boende i det store hus. Spørgsmålene og bekymringerne vælter frem:

  • Kan hun få solgt huset?
  • Hvor skal hun bo?
  • Er der friværdi i huset til at købe noget mindre for?
  • Er der penge til at klare sig for resten af livet?

Midt i sorgen over mandens død skal Grete nu til at tage stilling til, hvad der skal ske med hus og bil – hun ved ikke, om der er pensioner, der kommer til udbetaling, og hvor mange penge hun har til resten af livet.
Stiltiende ”aftaler” lever godt

Det er ikke unormalt i parforhold at ”aftaler”, der bliver indgået i starten af forholdet, fortsætter uændret år efter år – især hvis ”aftaler” er velfungerende.

Er det en ”aftale” om, hvem der slår græs, vasker bil, sætter i opvaskemaskinen etc., er der heller ikke noget galt med det.
Få de usynlige økonomiske ”aftaler” på bordet

Når det kommer til de stiltiende økonomiske ”aftaler”, er det langt mere alvorligt – mange os tror, at vi enten lever evigt, eller at vi dør på samme tidspunkt – ingen af opfattelserne er særlig realistiske.

Døden når os alle – heldigvis er der ingen, der ved hvornår – derfor er det vigtigt at have fuld gennemsigtighed omkring privatøkonomien – det er ikke værdigt, at den ene af partnerne ikke ved, hvordan de er stillet i tilfælde af, at de bliver alene.

Derfor et det vigtigt, at begge parter har et overblik over, hvordan den økonomiske situation er – det behøver ikke at være på detaljeplanet, men på et plan, hvor det giver tryghed til begge parter i forholdet.
Giv din partner tryghed midt i sorgen

Få styr på:

  • Hvad er der af gæld i ejendommen
  • Hvad er der af aktiver – det kan være indestående i bank, friværdi i ejendomme, indbo der kan sælges, værdipapirer
  • Om der bliver udbetalt pensionsordninger og livsforsikringer
  • Hvordan den daglige økonomiske situation er for den efterladte
  • Om der er behov for testamente

Det er ikke kun en hardcore praktisk ting at gøre, det er også at beskytte sin partner og i kærlighed sørge for, at den efterladte slipper for unødvendige økonomiske bekymringer midt i sorgen.

Del gerne dette blogindlæg med dine venner. Tak.