Jeg tror, jeg elsker dig


Normalt siger mine kunder ikke, at de tror, de elsker mig – det skete for nylig.

Rådgivning TO GO

Rådgivning i min forretning betyder normalt, at vi sidder over for hinanden og taler alvorligt sammen om penge, livet, og hvad der ellers er på dagsorden hos den kunde, jeg hjælper.

I 2019 har en ny form for rådgivning taget form – helt af sig selv – nemlig ”Rådgivning TO GO”

Rådgivning TO GO er en model, hvor du sidder med en overvejelse om et eller andet, eller at du føler, at du er kørt fast i en problemstilling og har brug for en ”voksen” at dele det med, og få input fra.

En af mine kunder ringede til mig for nylig. Vi har tidligere haft en Rådgivning TO GO, hvor vi talte om ferien med børnene – om, hvor mange penge hun ville og kunne bruge på det, hvad der var vigtigt etc.

Sidst ringede hun fra toget – på vej til arbejde. Hun var træt af at bruge flere timer hver dag på offentlig transport, som ikke altid fungerer hensigtsmæssigt.

Har jeg råd til en bil

En overvejelse om køb af bil dukker op, og samtidig løber frygten for ikke at have råd til det ind på banen og forfører hende ind i en gammel historie om, at hun ikke har styr på sin økonomi, at hun er uansvarlig, og – som du sikkert ved – er hun dybt inde i en gammel historie inden næste station og har vanskeligt ved at se, om hun rent faktisk har råd til en bil og de fordele, den giver.

Hun ringer til mig og sætter mig kort ind i overvejelserne. Gamle destruktive historier og frygt skal mødes med fakta, så min kunde sender et link til en bil, hun gerne vil købe, jeg regner på de kolde tal og kørselsfradrag og sender en sms, der viser, hvad det rent faktisk koster at købe en brugt citybil.

Klar til sin beslutningsproces

Jeg modtager en sms, hvor hun skriver – ”fantastisk – jeg tror jeg elsker dig”
Jeg ved ikke, om hun køber bilen, men jeg ved, at den gamle historie om økonomisk uansvarlighed blev skubbet til side af fakta, og min kunde er betydeligt bedre stillet i sin beslutningsproces, hvor hun med tallene kan vurdere, om det er det, hun vil.

Hun skrev også til mig: Jeg er for værdifuld til at bruge flere timer hver dag i metro, bus og tog.

Rådgivning TO GO er, når du har brug for en hurtig sparring på det, du tumler med – det handler ikke nødvendigvis om økonomi, det handler lige så meget om at se, hvad det er for gamle historier, der holder dig tilbage fra at leve dit liv fuldt ud eller at sætte tingene i et nyt perspektiv, der altid viser nye muligheder.

Savner du en “voksen” at tale med om dine overvejelser og/eller når din økonomiske frygt tager over? Så ring til mig på 29 91 63 76 eller skriv til mig på lone@primaliva.dk.

Jeg tilbyder dig 30 min. gratis økonomisk sparring

Er du interesseret i at vide mere om den måde, jeg kan hjælpe dig med at få kontrol over din økonomi og dine økonomiske vaner så læs mere her

Lone Eriksen

By |2019-05-03T11:45:41+00:00maj 3rd, 2019|Økonomisk Mentor|0 Kommentarer

About the Author:

Læg en kommentar