Uvildig økonomisk rådgivning Forskudsopgørelse 2020


Det er dit ansvar at din forskudsopgørelse stemmer overens med din virkelighed.

Læg bunden til en god økonomi i 2020

Forskudsopgørelsen fra SKAT er dit skattebudget. Det er dit ansvar at tallene stemmer.

SKAT sender dig en hilsen i dag — din forskudsopgørelse for 2020

Er det noget du behøver at tjekke – lige nu?

Ja, det er det, fordi det er tallene fra dette stykke digitale papir, SKAT bruger til at beregne, hvad du skal betale i skat i løbet af det kommende år.

Hvad skal du tjekke?

Skat udfylder automatisk forskudsopgørelsen med de informationer, de har fra det år, du er i.

Det vil sige, at de laver et estimat for, hvad du kommer til at tjene i det kommende år.

Er du helt almindelig lønmodtager med det samme 8-16-job, som du har haft de sidste mange år, er der højst sandsynligt ikke de store ændringer i, hvad lønningsposen indeholder fra år til år. Og så gør det ikke noget, at Skat bare overfører de seneste tal til opgørelsen.

Er det her dig?

  • Du har fået lønforhøjelse eller er gået ned i løn/li>
  • Du er gået på efterløn eller pension
  • Du er begyndt eller holdt med at få SU
  • Du har fået kortere eller længere til arbejde
  • Du har fået flere eller færre renteudgifter
  • Du har købt eller solgt bolig
  • Du har startet virksomhed
  • Du er blevet gift eller skilt

Ja, så anbefaler SKAT at du tjekker din tallene og justere dem, så de stemmer overens med, hvordan din virkelighed ser ud.

Husk at de tal, du skriver ind er for hele året. Altså det samlede beløb for, hvad du får i løn eller fradrag eller honorar hele det kommende år.


Er du i tvivl om dine tal for 2020?

Kontakt mig og lad os få en snak om, hvordan du forestiller dig, din økonomi bliver i 2020. Ring til mig på 29 91 63 76 eller skriv til mig på lone@primaliva.dk.

Jeg tilbyder dig 30 min. gratis økonomisk sparring

Er du interesseret i at vide mere om den måde, jeg kan hjælpe dig med at få kontrol over din økonomi og dine økonomiske vaner så læs mere her

By |2019-11-21T08:12:21+00:00november 21st, 2019|Økonomisk tryghed|Kommentarer lukket til Uvildig økonomisk rådgivning Forskudsopgørelse 2020

About the Author: