2018-abstract-art-285173

Gør noget andet end du plejer

Året går på hæld, og inden længe bliver vi forført af julens univers med fester, glæde og begejstring.

Du kan vælge at gå ind i det nye år uden at give det nogen særlige tanker og gentage det, du har gjort de sidste mange år – du kan også vælge at sige goddag til det nye år med intentioner om at skabe et nyt og bedre år – et år med mere glæde, livskvalitet og nye vaner.

Et af de fundamentale parametre for at have et godt liv er, at der er styr på privatøkonomien – penge er ikke alt, men det berører alt, der er vigtigt her i livet, og det økonomiske fundament er afgørende for, hvordan du kan leve dit liv.

Er der drømme, der skal opfyldes i 2019?

Har du en eller flere drømme, du bliver ved med at skubbe foran dig med den begrundelse, at du ikke har råd til at leve den ud?

Hvis du fortsætter med at gøre, som du plejer, bliver drømmen ved med at være en drøm, men ønsker du, at drømmen skal blive til virkelighed i 2019, så skal du i gang med at ændre din vaner, og du kan lige så godt gå i gang nu, inden du ”drukner” i juleforberedelserne:

Hvad vil du realisere i 2019 – er det realistisk, eller blot en drøm?
Nogle drømme bliver aldrig til noget, fordi de måske ligger uden for din rækkevidde. Det kan være en god indsigt at opdage det og have det godt med, at det forbliver en drøm. Du behøver ikke at give den så meget opmærksomhed, fordi det nærmest er noget for sjov.

Er det en drøm, der er realistisk, og som du vil gå efter, skal du lave en plan for, hvordan det kan lade sig gøre.

Hvad er det, der har forhindret dig indtil nu i at realisere det, du gerne vil?

Hvad skal du gøre i stedet for?
(Hvis du ikke selv kan finde ud af det, så ræk hånden frem og bed om hjælp).

Find mindst 100 kr. i dit forbrug

Er det, fordi du ikke har råd til at realisere din drøm, er det min påstand, at alle kan finde mindst 100 kr. i deres forbrug om måneden:

  1. Gennemgå dit budget for betalinger, som du føler, du ikke får noget for. Det kan være abonnementsordninger, fitnesscentre, du betaler for meget for dine lån, eller dit elforbrug er for højt>/li>
  2. Gennemgå dit privatforbrug for de sidste tre måneder og vurder, hvad der er nice to have, og hvad der er need to have
  3. Konverter dine udgifter til ”nice to have” til opsparing til din drøm.
    Så er første skridt mod et nyt år med glæde, livskvalitet og nye vaner taget

Har din økonomi brug for et serviceeftersyn? eller kender du nogen, der har, så ring til mig på 29 91 63 76 eller skriv til mig på lone@primaliva.dk.

Jeg tilbyder dig 30 min. gratis økonomisk sparring

Er du interesseret i at vide mere om den måde, jeg kan hjælpe dig med at få kontrol over din økonomi og dine økonomiske vaner så læs mere her.

Lone Eriksen