Økonomisk

Mor og datter forholdet belastes af pengesnak

Katrine på 22 år er flyttet hjem til sin mor – igen – og med sig i bagagen har hun en gæld på 125.000 kr. som er opstået i løbet af de 4 år, hun har boet for sig selv.

Katrines mor er selvfølgelig chokeret over situationen og forsøger at hjælpe sin datter med at komme på økonomisk ret kurs igen – og der er allerede betalt meget af på den gæld.

Katrine arbejder og har en god løn, men Katrine vil også gerne være ung med alt hvad det fører med sig.

Katrine bliver tvunget til at være på netbank

Når Katrine får løn, ”tvinger” hendes mor hende til at betale sine regninger og betale af på sin gæld, som for en dels vedkommende er endt i RKI.

Resultatet er diskussioner, smækken med dørene og dårlig stemning i hjemmet i flere dage, der ikke kun går ud over Katrine og hendes mor, men hele familien.

Det går også meget ud over mor datter relationen og både Katrine og hendes mor er kede af, at de har disse sammenstød – Katrine fortæller mig, at hun godt ved, at det er fordi hun er vred på sig selv over at hun har sat sig i den situation, og det går så ud over hendes mor.

Det har min mor bare ikke fortjent – siger Katrine, men jeg kan ikke stoppe det

Mor datter relationen er belastet af pengediskussioner

Katrines mor ringer til mig og beder mig om at tale med Katrine og hendes forhold til penge og økonomi, fordi de begge føler at situationen er blevet for belastende for dem.

Jeg har et møde med Katrine, hvor vi taler om hvordan Katrine ønsker at hendes liv skal være, set i lyset af, at der er en gæld der skal betales tilbage – og helst så hurtigt som muligt.

Katrine er i en økonomisk spændetrøje

Undervejs i samtalen går det op for mig, at en af grundende til, at der har været de diskussioner med Katrine og hendes mor er, at mor har stillet sig som dommer over Katrines forbrug – et forbrug, der giver Katrine livskvalitet.
Katrine føler, at hun bliver holdt i en økonomisk spændetrøje af sin mor, der kommenterer på Katrines forbrug.

Det er jo det mødre gør, når noget efter vores mening er kørt skævt

Et liv, der matcher hendes alder

Katrine er godt klar over, at hun har en gæld, der skal betales tilbage, men hvis hun skal kunne bevare motivationen til at blive ved med at arbejde, er hun også nødt til at have et liv, der matcher hendes alder.

Da jeg stiller Katrine spørgsmålet om hvad det er, der giver hende livskvalitet, er det f.eks. at kunne gå i byen og købe et par cocktail, lidt penge til personlig pleje og lidt tøj. Meget lidt efter min vurdering, men nok til at Katrine gik fra vores møde med humøret i top, fordi hun – samtidig med, at hun skal være voksen og betale sin gæld tilbage – også kan have det fede ungdomsliv sammen med venner – uden at mor behøver at vurdere og dømme hendes forbrug.

Vi lavede en plan for resten af året med henblik på at få så meget gæld væk, som overhovedet muligt og så kan Katrine begynde at spare op til sit studie midt i 2019.

Er du i samme situation som Katrine og hendes mor, eller kender du en, der har brug for en at tale med om økonomien, som ikke er tæt på dig, så ring til mig på 29 91 63 76 eller skriv til mig på lone@primaliva.dk

Er du interesseret i at vide mere om den måde, jeg kan hjælpe dig med at få kontrol over din økonomi og dine økonomiske vaner så læs mere her.

Lone Eriksen