dating

Begynd at tale om penge med det samme

Dating og pengehemmeligheder kan være et sprængfarligt emne. Uanset om du har været gift før, eller om det er første gang, du dater, så lad ikke samtalen om penge vente, til hvedebrødsdagene er ovre.
At begynde på et seriøst forhold uden at have talt om jeres forhold til penge, og hvordan de bruges, kan betyde store problemer hen ad vejen.

Vent ikke til I er blevet gift

Så længe du dater, har du intet at gøre med din partners økonomi, og derfor er det så nemt at lukke øjnene for de små, røde advarselstegn, der uvilkårligt dukker op i løbet af den periode, hvor I dater.
Advarselstegn som at lyve, ikke at fortælle om gæld eller dårlige pengevaner, er en dårlig start på et smukt forhold. En meget bedre tilgang er at lægge kortene på bordet og begynde at tale om penge, hvordan det har været hidtil, og hvordan, I ønsker, det skal være, når/hvis I bliver et par. På den måde kan du reducere risikoen for skilsmisse, fordi pengeproblemer er en af de største årsager til skilsmisser.

3 træk, du skal kigge efter, når du dater

Par behøver ikke at være perfekt i overensstemmelse for at være succesfulde. Succesen i et kærligheds og pengeforhold begynder med god kommunikation, og det starter tidligt i forholdet.
Her er de 3 træk, du skal se efter hos en partner, du vil indgå et længerevarende forhold med.

  1. Ærlighed om penge
    Ærlighed spiller en stor rolle i et forhold, og ærlighed om penge er ingen undtagelse.
    Pengeløgne er som utroskab – når først du opdager det, tror du, at det sker hele tiden, og har svært ved at tro, at det kan være anderledes. Hvis din evt. kommende partner ikke er ærlig om, hvordan han bruger sine penge på de små ting, som f.eks. drikkepenge, alkohol, tøj el. lign., så er han heller ikke ærlig om de store pengebeslutninger. Som at købe et hus eller en bil, eller om der er stor gæld, eller om der er et uafsluttet økonomisk forhold til en eks.
    Det kan give kæmpeudfordringer, som kan ødelægge jeres fælles fremtid.
  2. Realistisk om penge, men ikke besat af dem
    Der er stor forskel på at tale om et budget og så at være besat af hver en krone. Besættelse over penge kan defineres som, at i hver eneste lille beslutning, der skal tages i hverdagen, bliver penge altid til et tema, og at der konstant brokkes over, at der bruges penge på dette eller hint. Hvis din partner er besat af at have kontrol over budget og forbrug, så er det et kæmpe-advarselssignal, du ikke må overse.
  3. Medfølelse, forståelse og respekt
    Medfølelse er nøglen i ethvert forhold – og der er ingen forskel, når talen falder på penge. Medfølelse og accept af jeres forskellige pengeperspektiver er meget vigtigt. Hvis I diskuterer et større køb/investering, hvordan renteudgifter/indtægter skal deles, om børnene skal have gaver eller forskud på arven – så skal begge meninger høres. Alle har hver sin pengehistorie med sig, og det kan være vanskeligt at forstå andres forhold til penge og økonomi, men der må under alle omstændigheder være medfølelse og respekt for hinanden. Det er ikke det samme som at lukke øjnene for uhensigtsmæssige pengevaner.

Hold øjnene åbne og tal om penge, når du dater. Det kan godt være, du synes, det er underligt, men at have styr på pengene og økonomien er en del af hverdagslivet.
Bliv enige allerede nu – og få et lykkeligere parfold uden økonomiske diskussioner.

Læs også: Begynd at tale om jeres fællesøkonomi


Har du brug for hjælp til at få en god og sund fællesøkonomi, eller kender du nogen, der gør, så ring til mig på 29 91 63 76 eller skriv til mig på lone@primaliva.dk.

Jeg tilbyder dig 30 min. gratis økonomisk sparring

Er du interesseret i at vide mere om den måde, jeg kan hjælpe dig med at få kontrol over din økonomi og dine økonomiske vaner så læs mere her.

Lone Eriksen