pexels-photo-290617

Det er svært at spørge om hjælp

At bede om hjælp til penge og økonomi er meget ofte en lang rejse, fyldt med tårer, ondt i maven interne snakke, overvejelser og ubeslutsomhed.

At bede om hjælp til sin økonomi er i princippet ikke anderledes end at bede om hjælp til at få ordnet haven, vasketøjet, skiftet dæk på bilen – og alligevel fortæller de fleste mig, at det er fyldt med skam og frygt at sige højt, at jeg har brug for hjælp til min økonomi – uanset om den er O eller mindre OK.

Frygt og skam er følelser, der fortæller dig, hvor uduelig du er, at det er for dårligt, at du ikke kan styre din egen privatøkonomi, at du aldrig bliver voksen.

Du bliver offer

Frygt og skam bliver din herre, og du bliver offer, og i langt de fleste tilfælde affinder du dig med situationen, fordi du hellere vil have det dårligt i det, du kender, end godt i det, du ikke kender.

Skam og skyld kommer ikke af sig selv – det er overbevisninger, du har arvet, fra dine forældre, dine omgivelser, den kultur, du er vokset op i, overbevisninger, du har adopteret uden at være klar over det, men følelserne har magten over dig, og du bliver offer, og uanset hvor godt du gør det, og hvor mange penge du har på kontoen, vil skyld og skam have magten over dig, indtil du ændrer din overbevisning.

Læs også: Du har brug for en økonomisk rådgiver

Du gør det godt

Du gør det godt, fordi du gør det, du kan – mere vil ingen forlange. Der er meget, du ikke ved – det er dine økonomiske blind spots – som både kan dukke om i din ydre økonomi, i din indre økonomi og i din spirituelle økonomi.

På alle livsområder har vi blind spots – ikke kun når det drejer sig om penge og økonomi – og på langt de fleste livsområder er vi indstillet på at søge hjælp til at få sat lys på skyggesiden – nu er det tid til, at du også skal sætte lys på dine penge og økonomi.

Penge kommer og går – tiden går kun, og du skal have mest muligt ud af de penge, du sælger det dyrebareste, du ejer, for at få – nemlig din tid – for at der kan komme penge ind på kontoen.

Har du brug for hjælp til at optimere din privatøkonomi, eller kender du nogen, der har, så ring til mig på 29 91 63 76 eller skriv til mig på lone@primaliva.dk.

Jeg tilbyder dig 30 min. gratis økonomisk sparring

Er du interesseret i at vide mere om den måde, jeg kan hjælpe dig med at få kontrol over din økonomi og dine økonomiske vaner så læs mere her.

Lone Eriksen